Mental Sundhed skal trænes

Kæmper du med angst? En af de mest almindelige og effektive behandlingsmetoder kaldes eksponering. Tricket er trin for trin at udsætte dig for det, der vækker din angst. Guidet og støttet af en god hjælper.

Har du prøvet at springe fra 3-meter vippen i svømmehallen?

De første gange skriger en stemme indeni: “Nej. Stop. Vend om”. Men jo flere gange du gør det, desto mere forsvinder frygten. Og pludselig springer du bare. Helt uden frygt. Plask.

Eksponering bygger på det samme: Altså, at du udsætter dig for det, der vækker din angst . Igen og igen. Indtil du lærer, at det slet ikke er så farligt.

‘Yak, det skal jeg ikke nyde noget af …’, tænker du måske.

Bare rolig: Du skal ikke gøre det alene. Og hele idéen er at starte stille ud. Et skridt ad gangen.

Nysgerrig? Her får du en …

Mini-guide til eksponering

1. Find en hjælper, der har forstand på angst

Forestil dig, at du er en bokser. Om lidt skal du op i ringen, hvor din mest frygtede modstander venter. En muskelsvulmende basse på 150 kilo. Farer du direkte i flæsket på ham, får du en ordentlig røvfuld.

Så hvad gør du?

Du lægger en snedig plan sammen med din træner. Historien er fuld af eksempler på folk, der på den måde har vundet mod alle odds. Fordi de var snedige, vedholdende og fik god hjælp. På samme måde er det med angst. Umiddelbart føles angsten måske uovervindelig. Men med træning og støtte fra en ekspert i psykologi kan du skridt for skridt få has på den. Læs mere om mine forløb her: 

2. Vælg et område, du vil starte med at øve dig på

Måske påvirker angsten mange områder af dit liv. Og du vil sikkert gerne have det lettere med det hele. En god tommelfingerregel er imidlertid at tage én ting ad gangen. Ved at bryde ting ned i mindre bidder bliver de mere overskuelige, og du får lettere ved at lykkes. Det gælder stort set alt her i livet. Også angst. Vælg derfor ét område, hvor angsten særligt begrænser dig. Og start der.

3. Tag temperaturen på dine bekymringer

Lad os tage et eksempel. Mathilde kæmper med social angst. Og angsten gør blandt andet, at hun har svært at fremlægge for klassen, gå i supermarkedet og spise foran andre.

Sammen finder Mathilde og hendes behandler frem til, at de først vil arbejde med Mathildes angst for at gå i supermarkedet.

For at blive klogere på angsten skal Mathilde nu forestille sig en række situationer, der knytter sig til at købe ind:

• Hvordan vil det eksempelvis være at stå udenfor supermarkedet?

• Hvordan vil det være at gå ind i supermarkedet?

• Hvordan vil det være at stå i kø?

Den slags.

Næste skridt er, at Mathilde sætter tal på sine bekymringer. Føler hun sig helt rolig, når hun tænker på situationen, så giver hun den et 1-tal. Bliver hun omvendt blæst helt bagover ved tanken, så giver hun den et 10-tal.

På den måde laver Mathilde og hendes behandler en trappe over hendes bekymringer. På trappens første trin placerer de situationer, der ikke vækker ret meget angst. Det kan fx være at kigge på et billede af supermarkedet. På de øverste trin placeres de situationer, som Mathilde frygter allermest.

Udfordr din angst trin for trin

Idéen bag eksponering er, at du skal udfordre din angst. Men uden at gøre det på et trin, hvor du føler dig helt lammet. Typisk vil du derfor starte med situationer, der ligger på 4-5 på din bekymringstrappe og herfra langsomt arbejde dig opad. På den måde får du lige så stille en håndfuld små sejre. Noget, du kan fejre. Noget, der bygger dig op.

Er du fx vildt bange for at gå i supermarkedet, så kan det være, at du og din behandler starter med at kigge på billeder af butikken.

Efter et stykke tid går I måske derhen. Sidder lidt på en bænk udenfor og snakker om, hvordan du har det. Og måske går I ind i butikken på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange mennesker. Når du gør det, vil din angst selvfølgelig stige. Men bliver du i situationen et stykke tid, falder angsten helt automatisk en smule. Og dét er hele pointen.

Angst: 

Undgår du steder og situationer, fordi frygten spænder ben for dig? Oplever du voldsom uro? Koger dit hoved over af bekymringer? Du er langt fra alene. Her får du 14 gode råd til at passe på dig selv.

Hvorfor skal jeg have det sådan her …

Det bliver aldrig anderledes …

Jeg får aldrig et normalt liv …

Kender du den slags tanker? 

Du er langt fra alene. Mere end 350.000 danskere lider af angst.

Men hør lige her:

Det kan blive anderledes. Tusindvis af mennesker før dig har kæmpet med angst og fået det bedre. Mange lærer at håndtere angsten, så den ikke styrer deres liv. Lige nu gør du det helt rigtige, fordi du søger viden og råd om angst.

Hvad er angst?

Først og fremmest skal du vide, at angst er en naturlig følelse. Og selvom det kan føles super skræmmende, når angsten skyller ind over dig, så er det ikke farligt.

Faktisk kan man vende det om og sige, at det først ville være farligt, hvis ikke du kunne føle frygt eller angst. Så ville du måske få den skøre ide, at du kunne krydse motorvejen til fods eller gå på line på skolens tag bare for sjov skyld. Angst har med andre ord en vigtig funktion. Den passer på os og skærmer os mod farer.

Angst er med andre ord en uundgåelig del af det at være menneske. Spørger du psykologer, så har vi fem grundfølelser, og angst er en af dem. De andre er glæde, vrede, foragt og tristhed.

Når angsten bliver en modstander

Men for nogle løber angsten løbsk. I stedet for at være en hjælper bliver den en modstander, der begrænser dem og gør livet svært. 

Måske begynder du at undgå bestemte steder og situationer, fordi du frygter, at det vil vække angsten. Måske stjæler bekymringer alt for meget af din energi. Eller måske siger du til dig selv, at du kun kan gøre ting, hvis bestemte betingelser er opfyldt. For eksempel, at du kun kan gå i supermarkedet, når du har en anden med. 

Heldigvis findes der gode behandlingstilbud og mange værktøjer til at hjælpe dig. Og der findes også masser, du kan gøre for at passe på dig selv. Derfor er det godt, at du lytter til dig selv. At du søger viden og råd.

Kontakt mig for både individuelle forløb og forløb for grupper

‘Hvad tænker de andre om mig?’ Kværner det spørgsmål konstant i hovedet på dig? Måske så meget, at du undgår situationer med mange mennesker? Tusindvis af danskere kæmper med social angst. Bliv klogere på sygdommen lige her og se, hvad du kan gøre.

Hvorfor kigger hun på mig på den måde? Hun kan sikkert se, at jeg kampsveder. Nej, hvor pinligt.

Alle kender til at føle sig usikre  og nervøse sammen med andre. Nogle oplever imidlertid, at usikkerheden vokser og udvikler sig til social angst.

Måske tør du ikke længere at gå i supermarkedet. Bare tanken om stå i kø med de andre kunder, får dit hjerte til at galopere.

Eller måske begynder du at droppe festerne i weekenden. Ikke fordi du ikke har lyst til at være sammen med vennerne. Det føles bare alt for overvældende.

Heldigvis findes der gode teknikker mod social angst. Nogle oplever, at angsten med tiden helt forsvinder. Andre lærer at leve med den, så den ikke længere styrer deres liv.

Uanset hvad så gælder det: Jo før du får hjælp, desto hurtigere kan du få det godt igen.

Start med at tjekke de her …